"Det var dejligt at have Amelia på besøg og vi hyggede os. Hun legede lidt og ville se Pingu, så hun fik tre Pingu fra Youtube. Hun blev helt stille og var ved at falde i søvn. Jeg tog hende med ind i stuen og to min efter sov hun i mine arme. Vi kiggede på hinanden og sagde, hvad gør vi nu? Vi ville putte hende i sengen, men så vågnede hun, nej hun ville bestemt ikke hvile sig. Så sad farmor med hende i armene i 35 min og så var hun vågen igen.
Hun ville ikke have mad, men meget gerne en portion is!! Det var jo nammenam. Hvem kan stå for det? Men kun en nammenam om dagen, sagde hun med løftet pegefinger.
Kl. 19.30 var hun klar til at blive puttet. Hun faldt i søvn ved 20.15 tiden og sov til 07.30 i morges. Hello Kitty er klart et hit. Hun fik mange kys og tryk på maven også da Amelia vågnede i morges.
Vi spiste morgenmad, fik tøj på og børstede tænder – det er hun altså dygtig til - og gik til vuggestuen, hvor alle de små kom hende i møde og skulle vise alting. Vi kiggede lidt på nogle billeder fra en bondegårdstur og hendes billedmappe på knagen og nu var det så tid til at vi skulle gå.
Dorte vinkede med hende og vi kunne se, at hun allerede var i gang, da vi kom udenfor.
Hendes citat fra i går: Farfar snuser af nammenam! Amelia skulle kysse farfar godnat, så opdagede vi at farfar havde sneget sig til et stykke chokolade, uden Amelia og farmor havde set det. Det er børn man skal have sandheden af!
Knus fra os"
(Jeg har altså innhentet tillatelse til å sette inn deler av hilsenen på bloggen;o)
